Ny adresse: Havneparken 2a, 7100 Vejle.

Tilskud til tandbehandling

​Her på klinikken arbejder vi i overensstemmelse med den aftale, der foreligger mellem Dansk Tandlægeforening og Sygesikringen. Langt de fleste behandlinger er omfattet af denne aftale. Tilskuddet fra sygesikringen fratrækkes automatisk og bliver udspecificeret på regningen.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark er der yderligere mulighed for at få tilskud. Hvilke behandlinger, der giver ret til tilskud, og hvor meget, kan du læse mere om på Sygeforsikring Danmarks hjemmeside. www.sygeforsikringdanmark.dk Er du medlem af Sygeforsikring Danmark skal du blot meddele det i receptionen, så bliver dine oplysninger automatisk sendt videre.

Forskellige tilbud

16 – 17 årige

Alle 16 og 17-årige har fuld valgfrihed mellem behandling i privat praksis og på kommunal klinik. Behandlingen her på klinikken er gratis, og vi anbefaler kontrolbesøg her, mens det er gratis, for at lette overgangen til ungdomstandplejen.

18 – 25 årige

Samfundet ønsker at få denne gruppe til at gå regelmæssigt til tandlæge. Derfor er der større tilskud til de regelmæssige undersøgelser for de 18 – 25-årige, så de kan få opbygget gode vaner og fastholde de resultater, der er opnået i børne- og ungdomstandplejen.

Voksne

Langt de fleste voksne går i dag regelmæssigt til tandlæge. Det interval, den enkelte patient skal gå til kontrol efter, afhænger af den enkeltes situation og aftales altid individuelt.

Pensionister

Gennem § 17 i Pensionsloven kan der søges om hel eller delvis betaling fra kommunen. Fremgangsmåden er forskellig, afhængig af hvilken kommune man bor i, og tilskuddet afhænger af personlige forhold. Vi hjælper gerne med ansøgningen.

Bistandsklienter

Her er der mulighed for kommunal hjælp til behandlingen, spørg evt. din sagsbehandler.

Har du svært ved at få råd til tandlægen?

Se dine muligheder for tilskud til tandbehandling

Vidste du, at der findes flere muligheder for økonomisk hjælp til tandbehandling? Mange patienter kender dem ikke – men vi hjælper dig gerne med at finde rundt i mulighederne.

Her får du et hurtigt overblik over de vigtigste tilskud:
Vigtigt: Du skal altid tale med tandlægen først, da mange tilskud kræver, at man søger på forhånd.

Over 22 år

Du får automatisk tilskud fra den offentlige sygesikring til f.eks. tandrensning, eftersyn og røntgen. Tilskuddet fratrækkes automatisk på regningen og ligger typisk på 10-30%.

Under 22 år

  • 0–16 år: Gratis tandpleje i kommunens skoletandpleje.
  • 16–18 år: Gratis tandpleje – enten hos kommunen eller hos en privat tandlæge.
  • 18–21 år: Gratis tandpleje – du vælger selv, om det skal være kommunalt eller privat.

Kommunalt tilskud til tandbehandling:

Socialt udsat

Kommunen kan tilbyde særligt tilpasset tandpleje gennem §82 til voksne.

Regionalt tilskud til tandbehandling: 

Sygdom eller funktionsnedsættelse

Regionen kan helt eller delvist dække behandlingen via:

  • 189: Personer med varig fysisk eller psykisk sygdom, hvor sygdommen påvirker tandsundheden.
  • 135: For personer, der ikke kan benytte almindelig tandpleje grundet alvorlig udvikling hæmning, psykiatriske lidelser eller lignede. Behandlingen foregår i specialtandpleje, oftest med fuld dækning.

 

Medfødte tandmangler

Hvis du mangler tænder fra fødslen, kan regionen dække udgifter til f.eks. implantater eller tandregulering – også som voksen. Kan kombineres med støtte fra ”danmark” eller privat forsikring.

Sygeforsikring "danmark" og private tandforsikringer

Er du medlem af "danmark", eller har du en tandforsikring? Så kan du få ekstra tilskud til tandbehandling.

Sygesikringen ”danmark”:

Frivillig forsikringsordning. Du får tilskud til mange former for tandbehandling. Beløbet afhænger dog af medlemstype (gruppe 1,2 eller 5).

Tandforsikringer:

Flere forsikringer tilbyder tandforsikringer, disse forsikringer kan dække helt eller delvist. Det kræver ofte, at man har fået lavet et forudgående tandeftersyn.

 

Du er velkommen til at kontakt os. Vi rådgiver dig gerne og hjælper med at søge støtte, hvor det er muligt.

Tandlægerne i Centrum

Kontakt

Havneparken 2A,
7100 Vejle
+45 7582 1090 centrum@tandlaege.info

Åbningstider

Mandag - onsdag: Kl. 8 - 17
Torsdag 7-17:00
Fredag: Kl. 8.00 til 15.00
Weekend: Lukket

I ferie perioder kan vores åbningstider være ændret
© 2024 Copyright. All rights reserved.