Alex Hartmann
Københavns Tandlægeskole 1997 / Royal College of Surgeons of England 2013. Universidad Rey Juan Carlos Madrid 2018 / Aachen Universität 2021.
Jeg har som klinikejer siden 2004 set mange opfølgninger af egne behandlinger og er derfor mest interesseret i at få en helhedsplan for patienterne. Så al behandling skal tage hensyn til det overordnede tandsæt. Herunder skal f.eks. implantatbehandling være forudgået af en tilbundsgående bidfunktionsundersøgelse og hensyntagen til den parodontosemæssige status. Det er ikke afgørende, hvor hurtigt man når målet, men hvordan og hvor skånsomt det kan gøres.
I 2013 afsluttede jeg min Diploma in Implant Dentistry ved Royal College of Surgeons I London. En 2-års efteruddannelse specifikt indenfor implantatbehandling.
Jeg afsluttede i 2014 Diplom i parodontologi – en systematisk efteruddannelse i korrekt diagnostik og behandling af parodontose. Her er jeg i tæt samarbejde med tandplejer Heidi Jensen som har bestået Diplom i Parodontologi ved Århus Tandlægeskole. Men samarbejdet gælder også hele teamet af tandplejere I forbindelse med behandling af især parodontosepatienter med behov for kirurgiske behandlinger.
Klinikken er udstyret med 3-D røntgen scanner og jeg kan her diagnosticere og planlægge behandlinger indenfor alle kirurgiske behandlinger, jeg udfører. Det er altafgørende for mig at kende de nøjagtige 3-dimensionelle forhold i patientens antomi, inden behandlingen iværksættes. Dette koles som regel sammen med vores 3-D intraorale scanner som kortlægger hele tandsættet visuelt.
Jeg arbejder også med avanceret blodudtagningsteknik for at optimere helingen indenfor kirurgiske procedurer. Teknikken kaldes Advanced Platelet Rich Fibrin (A-PRF). Her opnåes foruden hurtigere heling også nedsat hævelse og deraf følgende mindre smerter efter kirurgiske procedurer. I 2018 afsluttede jeg på Madrid universitet min European Master (overbygning på Diplomaen fra 2013) i netop den disciplin.
I 2021 afsluttede jeg Master i laser ved Aachen Universitet. Laseren bruger vi til flere og flere behandlinger. Det er både mere skånsomt og mere målrettet ift det væv, man arbejder i. F.eks. kan man foretage behandling af betændelse omkring implantater uden at fjerne eller beskadige implantatoverfladen, idet laseren kun fjerner det specifikke.
Jeg modtager henvisninger indenfor implantatbehandlinger fra kolleger fra nær og fjern og vi afholder løbende aftenkurser for kolleger, hvor vi foretager live-operationer. Det gør jeg, fordi jeg synes at det er spændende, men også for at holde niveauet så højt som muligt.